Team GolfBornholm forbliver i 3. division og Nexø bliver i 2. division for veteraner

Der blev i weekenden spillet 5. og 6. runde i Danmarksturneringen i golf rundt omkring på mange golfbaner i landet. Flere end 100 hold i mange forskellige rækker, aldre og puljer kæmper om point og placeringer. Øens bedste herrehold fra Team GolfBornholm spillede to hjemmekampe og da holdet lå sidst i puljen efter de første fire spillerunder, havde de kniven på struben for at blive i 3. division, hvor holdene på sidstepladsen i puljerne rykker ud, men der var ingen slinger i svinget og lørdag blev Hørsholm besejret med 11-1. Søndag skulle holdet have mindst uafgjort mod Skovbo for at sikre forbliven i rækken. Det lykkedes med en 9-3 sejr og dermed en klar tredjeplads i puljen og endnu en sæson i Danmarksturneringens 3. division.

Damerne tabte og vandt på hjemmebane
Lørdag mødte Team GolfBornholms damehold i kvalifikationsrækken Søllerød og kampen var meget lige. Singlematcherne endte med en sejr til hver klub og en delt match, så det var foursome der blev afgørende, og her var Søllerød lige en tand bedre end bornholmerne og de vandt 2/1 og dermed matchen med 6-3 over bornholmerne. Søndag tog damerne fra team GolfBornholm revanche og vandt 9-0 over Furesø. Holdet bliver nummer tre i puljen, men med meget mere erfaring i bagagen til næste sæson.
Glade damer efter søndagens sejr over Furesø. Fra venstre er det Martina Schow Vomb, Mette Munch Mikkelsen, Camilla Marie Madsen, Liza Flygenring, Dorte Skov og reserven Rikke Jørgensen i forgrunden.

Seniorholdet fra BGK/NBGK blev nummer tre i puljen
Lørdag stor seniorholdet fra BGK/NBGK for en flot udebanesejr på 9-4 over Hørsholm og holdet havde en teoretisk chance for at vinde puljen med en sejr søndag på hjemmebane i Rø. Det blev dog til et knebent nederlag på 5,5-7,5 mod topholdet og puljevinderne fra Smørum. Dermed endte bornholmerne på tredjepladsen i puljen.

Nexø bliver i 2. division
Lørdag spillede Nexø eget veteranhold i 2. division hjemmekamp mod Odsherred og den kamp blev vundet med 7-6, og så var holdet med i kampen om at forblive i 2. division. Det krævede dog mindst uafgjort i søndagens hjemmekamp mod topholdet fra Hjortespring, der allerede havde sikret sig puljesejren om lørdagen. De to øvrige hold som Nexøholdet var lige med pointmæssigt, var begge bedre indbyrdes med Nexø og derfor skulle der et point til for at slutte foran Asserbo og Odsherred. Det blev en lige kamp mod topholdet fra Hjortespring, hvor tre matcher blev delt og resten vundet – alle på hul 18. Med to point i hus sluttede Nexø på andenpladsen i puljen og spiller igen til næste sæson i 2. division.

NBGK/BGKs veteranhold klar til oprykningskamp
Det sammensatte veteranhold fra BGK og NBGK har været suveræne i deres pulje og vundet alle kampe. Lørdag sikrede holdet puljesejren ved at vinde udebanekampen over Mølleåen med 8-5. Søndag fik REE ørene i maskinen på banen i Rø og bornholmerne vandt 13-0. Der skal nu spilles oprykningskamp i Odsherred den 11. september, hvor fem hold skal spille om to pladser i 2. division. Der skal, i modsætning til puljespillet, spilles slagspil, hvor fem af de seks resultater tæller med i den samlede stilling. De to hold med laveste samlede scorer rykker op. Er der point lighed tæller den sjette match også med i afgørelsen.


BM i slagspil – Mark Pedersen tilbage på tronen
Der blev i weekenden spillet om det bornholmske mesterskab i slagspil med tre tællende runder. Først en indledende runde i Rø på Old Course, fulgt op lørdag med en runde i Rønne og så med finale i Nexø, hvor der skulle findes mestre hos både damer og herrer. Efter tre år med Ole Rømer fra NBGK som mester, var det en koncentreret klubkammerat Mark Pedersen der stillede op for at vise hvem der er den bedste slagspiller på Bornholm, og han lagde sig i spidsen fra start og udbyggede sin føring i begge de afsluttende runder. Scoren på 220 slag var 10 slag bedre end Ole Rømer, som formåede at holde pladsen som Runner Up til mesteren. Det er otte år siden Mark Pedersen sidst var BM mester.
Camilla for femte gang.
I Damerækken var der mere tæt kamp, men Camilla Marie Madsen fra NBGK genvandt for femte år i træk mesterskabet ved at gå de 54 huller i 243 slag. Tre slag foran Martina Schow Vomb og Mette Munch Mikkelsen, begge fra BGK, der brugte 246 slag. Runner Up gik til Martina, da hun var bedst i de sidste to runder. Camilla Marie Madsen tangerede med årets mesterskab Birthe Skovs fem sejre i BM inden for de sidste mange år, der er dog langt op til Marianne Munch Holms ni mesterskaber siden starten i 1987.

Ud over bruttomestrene var der også en nettokamp og her vandt Helle Nygaard Hansen fra BGK hos damerne med 207 slag foran Esther Nielsen fra NGK med 209 slag. Nummer tre blev Mette Munch Mikkelsen fra BGK med 211 slag.
Hos herrerne vandt Henrik Vang fra NGK med 213 slag, foran Cai W. Lyng med 218 slag og Jan Dyrting med 219 slag.
Rækkevindere:
Damer: Camilla Marie Madsen, NBGK
Herrer: Mark Pedersen, NBGK
Senior damer: Dorte Skov, NGK
Senior herrer: Jan Pelsen, NBGK
Veteran damer: Inge Hee, NGK
Veteran herrer: Ole Rømer, NBGK
Super veteran damer: Esther Nielsen, NGK
Super veteran herrer: Gerner Bech, NGK

Camilla Marie og Mark

Danmarksturneringsgolf

Et point til Team GolfBornholm

Mens det meste af Bornholm har været optaget af folkemøde rejste de bornholmske golfspillere på eliteholdene til kamp på Sjælland og Team GolfBornholms herrehold i 3. division spillede lørdag mod Skovbo. Det blev en spændende og tæt affære, hvor de to hold delte kampen. 6-6 blev resultatet. Gary Hindshaw lagde for med at dele sin match, mens Mark Pedersen tabte på hul 18 med 1/0. Brian Akstrup vandt sin match med 3/2. Michael Hågensen og tilbagevendte Brian Mogensen var helt suveræne og vandt deres foursome med 7/6. De to unge, Lucas Christensen og Søren Clausen kæmpede godt i deres match, men måtte se sig slået på 18 hul med 1/0.
Søndag spillede holdet mod Værløse, som man havde tabt 2-10 til på hjemmebane i foråret, og det blev til endnu et nederlag, dog kun på 4-8 og det skyldes især at Foursome med Michael Hågensen og Brian Mogensen igen vandt deres match. En tæt kamp blev vundet på hul 18 med 1/0. Gary Hindshaw var overmatchet og tabte 6/4. Mark Pedersen fightede sig til en deler, 0/0, mens Brian Akstrup ikke kunne matche sin modstander og tabte 3/2. Lucas Christensen og Søren Clausen måtte give fortabt på hul 17 med et 2/1 nederlag.
Afgørelsen sker til august, hvor det bornholmske hold har to hjemmekampe i Nexø og der kan de selv afgøre om det skal blive til endnu en sæson i 3. division. Sandsynligvis skal Skovbo besejres for at holde dem bag sig i stillingen.

Ingen point til damerne i kvalifikationsrækken
Team GolfBornholms damehold med Dorte Skov, Camilla Madsen, Liza Flygenring, Martina Schow Vomb og Mette Munch Mikkelsen spillede lørdag mod topholdet Furesø og der var de overmatchede og tabte 2-7. Det var Mette Munch Mikkelsen der formåede at vinde sin match i 2. single med 1/0. De øvrige tabte meget klart. Søndag var det noget mere jævnbyrdigt mod Nivå, som bornholmerne have besejret på hjemmebane med 7-2. Det blev til et knebent nederlag på 4-5. Dorte Skov tabte på hul 18 med 1/0, mens Mette Munch Mikkelsen vandt med samme cifre. Camilla Madsen vandt sin single med 6/4 og så var det foursome der skulle afgøre resultatet og her tabte bornholmerne, Martina Schow Vomb og Liza Flygenring med 5/4.
To hjemmebane kampe til august kan vende op og ned på stillingen, men kun i teorien kan bornholmerne vinde puljen. De to tophold skal slås på hjemmebane og så skal bundholdet Nivå vinde over Søllerød i sidste kamp.

Seniorholdet tabte klart deres to udekampe
I senior kvalifikationsrækken spillede BGK/NBGK også udekampe, mod Smørum og Midtsjælland og begge opgør blev tabt med 2-11. Lørdag var det Rikke Spang der vandt sin match og søndag vandt Frits Kjellberg, men en enkelt sejr i hver kamp rækker ikke. Hjemmebanefordelen spiller en stor rolle i de her rækker, viser det sig. Skal bornholmerne vinde puljen, skal Hørsholm besejres på udebane og Smørum besejres 12-1 eller 13-0 på hjemmebane, samtidig med at Midtsjælland skal tabe til enten Smørum eller Hørsholm.

Nexøs eget veteranhold i 2. division får det svært
Holdet fra Nexø tabte deres to puljekampe på udebane. Lørdag mod Hjortespring blev det 3-10 og søndag mod Asserbo blev det 4-9. Holdet har nu to hjemmekampe i august til at sikre sig forbliven i rækken og den fordel skulle gerne sikre mindst 2 point, som kan være nok til at hænge på. Det er Odsherred og Hjortespring, der skal besejres.

BGK/NBGK fører deres pulje
BGK/NBGKs veteranhold i kvalifikationsrækken vandt begge deres udekampe i weekenden. Lørdag var det bundholdet fra REE der skulle besejres og på papiret var det en overkommelig opgave, da bornholmerne havde noget lavere handicap, spiller for spiller, men der blev så spændende som noget kunne være. Birthe Skov vandt klart i damesingle med 7/6. To herresingler med Ole Rømer og Kim Westh blev ligeledes vundet med 7/5 og 5/3, så var der 6 point på kontoen. Jan Åkerlund havde en lidt skidt dag og tabte 2/1, mens Claus Rune Povlsen var uheldig med sine put og tabte med 1/0. Så var stillingen 6-4 til bornholmerne inden den afgørende foursome. Her var Ruth Gjerding og Allan Juhl foran efter 9 huller men nogle dumme fejl ændrede den stilling, så bornholmerne var en bagud inden sidste hul, som dog blev vundet efter nogle nervøse put fra begge sider og dermed delte man matchen og det gav 1½ point til hver og dermed vandt bornholmerne 7,5-5,5. Søndag var alle herrerne klar og de vandt klart de fire singler mod Køge, mens Birthe Skov tabte 4/2 og foursome 2/1. Sejren blev dermed på 8-5 og holdet er favorit til at vinde puljen. De to kampe til august afgør den sag.


BM i Slagspil

Årets bornholmsmesterskab over tre runder blev med samme mestre som de sidste to år.

Bornholmsmester Camilla Marie Madsen sender bolden frem fra et svært leje på hul 16 i Rø


Seniorholdet med BGK/NBGK stiller op i kvalifikationsrækken.

Veteranholdet fra Nexø spiller i 2. division og BGK-NBGKs veteranhold stiller op i kvalifikationsrækken.

Turneringsudvalget har besluttet følgende justeringer og ændringer

Den lokale veteranrække sløjfes.
For at få gang i Serie 1 rækken spilles rigtig holdturnering, altså klub mod klub og NBGK stiller med to hold, hvor det ene har hjemmebane på New med hjemmekampe spillet på tirsdage.